søndag den 10. maj 2009

Speed Update

Okay, jeg kan se I har ret, jer der siger, at det efterhånden er længe siden, jeg sidst har opdateret min blog. Det var jo ikke meningen, og jeg må derfor beklage min dovenskab. Det er nemlig ikke fordi, der har været fravær af ting at skrive, for der er masser af begivenheder at berette om her nedefra. Men om det er det intimidernde bevidsthed om, at der faktisk er nogen, der følger med i, hvad jeg skriver, eller det er den kontante efterspørgsel fra bestemte læsere efter mere Sex, Drugs and Rock'n'roll i indholdet af bloggen, der har holdt mig fra tastaturet, vil jeg endnu ikke bevæge mig ud i at svare på. Dog vil jeg blot bemærke, at det kunne være interessant at vide, hvem det faktisk er, der læser med, hvorfor jeg da vil opfordre jer alle til at levne en lille kommentar (hvis I har lyst, naturligvis), så I hjælper mig med at holde mig til ilden... øh... tasterne.

Okay, where to start? Siden sidst er der sket mange ting! Her et lille udpluk... Der været besøg fra Portugal, hvilken blev lokket til at male sig sort i hovedet udklædt som somalisk asylansøger til en udklædningsfest, hvor målet var at blive optaget i EU (yep, selv vores fester er gennemsyret af EU-nørderi!)... Der har været stor familierundtur til Nederlandene i Påsken, hvor jeg så og genså fætre og kusiner, som jeg ikke har set i 10 år eller mere, samt deres mænd/koner/kærester og ikke mindst deres mange børn. En meget stor oplevelse, hvis indtryk og tyngde kræver en længere forklaring, der umiddelbart når ud over disse spalter... Der var den absolut nasty personaleforeningsfest på repræsentationen. Temaet var Eurovision Song Contest blandet op med fri bar (og nej, det er ikke jeres skattekroner, vi drak for, men personaleforeningens), hvor jeg og mine RIA-kolleger var klædt ud som de svenske vindere fra 1984, Hurreys, med sangen Diggi-loo Diggi-lay (der er nogle nasty billeder i omløb på facebook, og jeg gruer for konsekvenserne for min fremtidige karriere i embedsmandsværket), og hvor ambassadøren mødte op med paryk på, så han lignede en tro kopi af Tommy Seebach (that is highly confidential information by the way!!!)... Der var den meget store tv-fodboldoplevelse da Barcelona knuste Real Madrid til aflagt stjernestøv ved at tæve dem 6-2 på Santiago Bernabéu. I fodboldens univers tror jeg aldrig, jeg har aldrig set noget lignende. Det var (total)fodbold af en klasse, så selv Johan Cruyff må bide i støvet!... Og så var der koncerten med mit pt ynglingsband Beirut. Det var en verdensklasse koncert, som jeg med lidt held havde fået en billet til, idet Simon havde været så snu at købe billetterne inden der var udsolgt (flot Steffen, som allerede vidste, at beirut skulle spille i Bruxelles, inden han var kommet herned). Simon og jeg blev bogstaveligt talt blæst tilbage i sæderne af nogle helt fantastiske trompetister, som i sandhed forstod at give indhold til begrebet 'sprød trompetlyd'. Det var virkeligt fedt og lidt en påmindelse for mig om, at der altså skal være en højere frekvens på koncertoplevelserne i det hele taget. Anyway, Beirut kan i hvert fald anbefales, hvorfor jeg lige sender jer dette snapshot link med på vejen:

Postcard from Italy med Beirut

Okay, det var lige en speedupdate fra Bryssel. Håber i kunne li' sangen, men hvis det ikke var Sex, Drugs and Rock'n'Roll for jer, må I jo som sagt gerne komme med bemærkninger herom eller andet nede i enmefeltet for den slags....

2 kommentarer:

  1. BEIRUT!!! JIPPII! Jeg er jaloux Stef! Jeg så dem på Vega sidste år, men Zach Condon var desværre super forkølet og hæs. Alligevel var der bare rigtig rar og festlig stemning...man havde lidt fornemmelsen af at være inviteret til fest i nogens kollektiv...rart muzak! Og nu var du jo i dansetræning fra Eurovision-festen;-)

    SvarSlet
  2. Ja, ja. Jeg glæser dine udgydelser. Go on. Er i øvrigt totalt meget den, der er skredet fra 3. 1.

    SvarSlet