Okay, jeg kan se I har ret, jer der siger, at det efterhånden er længe siden, jeg sidst har opdateret min blog. Det var jo ikke meningen, og jeg må derfor beklage min dovenskab. Det er nemlig ikke fordi, der har været fravær af ting at skrive, for der er masser af begivenheder at berette om her nedefra. Men om det er det intimidernde bevidsthed om, at der faktisk er nogen, der følger med i, hvad jeg skriver, eller det er den kontante efterspørgsel fra bestemte læsere efter mere Sex, Drugs and Rock'n'roll i indholdet af bloggen, der har holdt mig fra tastaturet, vil jeg endnu ikke bevæge mig ud i at svare på. Dog vil jeg blot bemærke, at det kunne være interessant at vide, hvem det faktisk er, der læser med, hvorfor jeg da vil opfordre jer alle til at levne en lille kommentar (hvis I har lyst, naturligvis), så I hjælper mig med at holde mig til ilden... øh... tasterne.
Okay, where to start? Siden sidst er der sket mange ting! Her et lille udpluk... Der været besøg fra Portugal, hvilken blev lokket til at male sig sort i hovedet udklædt som somalisk asylansøger til en udklædningsfest, hvor målet var at blive optaget i EU (yep, selv vores fester er gennemsyret af EU-nørderi!)... Der har været stor familierundtur til Nederlandene i Påsken, hvor jeg så og genså fætre og kusiner, som jeg ikke har set i 10 år eller mere, samt deres mænd/koner/kærester og ikke mindst deres mange børn. En meget stor oplevelse, hvis indtryk og tyngde kræver en længere forklaring, der umiddelbart når ud over disse spalter... Der var den absolut nasty personaleforeningsfest på repræsentationen. Temaet var Eurovision Song Contest blandet op med fri bar (og nej, det er ikke jeres skattekroner, vi drak for, men personaleforeningens), hvor jeg og mine RIA-kolleger var klædt ud som de svenske vindere fra 1984, Hurreys, med sangen Diggi-loo Diggi-lay (der er nogle nasty billeder i omløb på facebook, og jeg gruer for konsekvenserne for min fremtidige karriere i embedsmandsværket), og hvor ambassadøren mødte op med paryk på, så han lignede en tro kopi af Tommy Seebach (that is highly confidential information by the way!!!)... Der var den meget store tv-fodboldoplevelse da Barcelona knuste Real Madrid til aflagt stjernestøv ved at tæve dem 6-2 på Santiago Bernabéu. I fodboldens univers tror jeg aldrig, jeg har aldrig set noget lignende. Det var (total)fodbold af en klasse, så selv Johan Cruyff må bide i støvet!... Og så var der koncerten med mit pt ynglingsband Beirut. Det var en verdensklasse koncert, som jeg med lidt held havde fået en billet til, idet Simon havde været så snu at købe billetterne inden der var udsolgt (flot Steffen, som allerede vidste, at beirut skulle spille i Bruxelles, inden han var kommet herned). Simon og jeg blev bogstaveligt talt blæst tilbage i sæderne af nogle helt fantastiske trompetister, som i sandhed forstod at give indhold til begrebet 'sprød trompetlyd'. Det var virkeligt fedt og lidt en påmindelse for mig om, at der altså skal være en højere frekvens på koncertoplevelserne i det hele taget. Anyway, Beirut kan i hvert fald anbefales, hvorfor jeg lige sender jer dette snapshot link med på vejen:
Postcard from Italy med Beirut
Okay, det var lige en speedupdate fra Bryssel. Håber i kunne li' sangen, men hvis det ikke var Sex, Drugs and Rock'n'Roll for jer, må I jo som sagt gerne komme med bemærkninger herom eller andet nede i enmefeltet for den slags....
søndag den 10. maj 2009
mandag den 6. april 2009
Marts måned i Bruxelles
søndag den 22. marts 2009
Endnu en skjorte er strøget...
Endnu en uge er gået i Bryssel. Tiden går stærkt hernede, og det selvom jeg ikke har haft det store at se til rent arbejdsmæssigt i denne uge. Dette skyldes primært, at der har været DER-møde (Det Europæiske Råd - ja, alting foregår i forkortelser i EU, så der kommer nok mere af den slags herfra....), hvor stats- og regeringscheferne sætter hinanden stævne (dvs. Anders og Per Stig og alle deres 26x2 counterparts). Dette har betydet, at EU-bydelen har været på den anden ende, rådsbygningen har været afspærret, politi over det hele etc. Det har også betydet, at nærmest al mødeaktivitet, som foregår på lavere niveau, har været sat på stand by, og at personale, der til dagligt færdes i og omkring rådsbygningen er blevet forment adgang. Det kan synes lidt paradoksalt, at tidspunktet, hvor alle de store kanoner mødes, er hvor der er mindst at lave for embedsmandsværket i Bryssel, men egentligt er det logisk nok: sagsbehandlerne har gjort det forberedende arbejde og afleverer så arbejdet videre til politikerne, som skal træffe de endelige afgørelser. DER er så det højeste niveau i rådsregi og stedet, hvor alle de store formative beslutninger træffes.
Inden for den danske repræsentations små mure skete der dog store ting i den forgangne uge. Som nogle få interesserede måske har bemærket i medierne, har Udenrigsministeriet været i gang med en omfattende omstruktureringsdiskussion, hvilken bl.a. har medført, at man skulle have en ny departementchef (det er den fede post, hvis nogen skulle være i tvivl). Efter ugevis med sladder og hemmelighedsklammeri om, hvordan kabalen skulle gå op, blev det i starten af sidste uge offentliggjort, at Claus Grube, som ellers har siddet som ambassadør på repræsantationen i Bruxelles (dvs. to etager over mig;-)) vil blive den nye departementchef i UM pr. 1. april. Det betyder så samtidigt, at man skal have en ny mand (m/k) i Bruxelles og sandsynligvis også mange andre steder. Med andre ord forsætter gætterierne, og noget kan tyde på en større ambasadørrokade, hvor posterne i Washington, Beijing, Paris og Bruxelles efter sigende er i spil. Spændende, spændende, præstige og høj cigarføring. Nå, men to etager længere nede, væk fra alt dette virvar, sidder jeg så og har ikke umiddelbart problemer med at bevare jordforbindelsen, synes jeg. Således er min søndag gået med lavpraktiske ting såsom tøjvask, rengøring og skjortestrygning (lavpraktisk? ja måske, men det tager mig sgu stadig ca. 15 min at stryge en enkelt skjorte!). Så jo, selvom man måske kan lugte duften fra de højere luftlag en gang imellem (oftest i form af cigaretrøg, for Klaus Grube ryger, hvor det passer ham), så kan det være ganske rart (nærmest betryggende) med nogle klare indikationer på, hvor jeg befinder mig.
Pga. af den lidt mindre aktivitet på kontoret i forbindelse med DER har jeg kunne gå lidt tidligere fra arbejdet og komme ud for at nyde det skønne vejr, vi har haft. 4 dage med høj solskin og blå himmel samt ca. 12-15 grader fra onsdag til lørdag. Nice. Og det passer perfekt med, at der i næste uge skal blie mindre godt vejr, for da bliver der pludseligt meget at se til igen. Mere om det næste gang, hvor der måske også vil blive lejlighed til at forklare den dybereliggende sammenhæng mellem Portugal og somaliske bådflygtninge...
Inden for den danske repræsentations små mure skete der dog store ting i den forgangne uge. Som nogle få interesserede måske har bemærket i medierne, har Udenrigsministeriet været i gang med en omfattende omstruktureringsdiskussion, hvilken bl.a. har medført, at man skulle have en ny departementchef (det er den fede post, hvis nogen skulle være i tvivl). Efter ugevis med sladder og hemmelighedsklammeri om, hvordan kabalen skulle gå op, blev det i starten af sidste uge offentliggjort, at Claus Grube, som ellers har siddet som ambassadør på repræsantationen i Bruxelles (dvs. to etager over mig;-)) vil blive den nye departementchef i UM pr. 1. april. Det betyder så samtidigt, at man skal have en ny mand (m/k) i Bruxelles og sandsynligvis også mange andre steder. Med andre ord forsætter gætterierne, og noget kan tyde på en større ambasadørrokade, hvor posterne i Washington, Beijing, Paris og Bruxelles efter sigende er i spil. Spændende, spændende, præstige og høj cigarføring. Nå, men to etager længere nede, væk fra alt dette virvar, sidder jeg så og har ikke umiddelbart problemer med at bevare jordforbindelsen, synes jeg. Således er min søndag gået med lavpraktiske ting såsom tøjvask, rengøring og skjortestrygning (lavpraktisk? ja måske, men det tager mig sgu stadig ca. 15 min at stryge en enkelt skjorte!). Så jo, selvom man måske kan lugte duften fra de højere luftlag en gang imellem (oftest i form af cigaretrøg, for Klaus Grube ryger, hvor det passer ham), så kan det være ganske rart (nærmest betryggende) med nogle klare indikationer på, hvor jeg befinder mig.
Pga. af den lidt mindre aktivitet på kontoret i forbindelse med DER har jeg kunne gå lidt tidligere fra arbejdet og komme ud for at nyde det skønne vejr, vi har haft. 4 dage med høj solskin og blå himmel samt ca. 12-15 grader fra onsdag til lørdag. Nice. Og det passer perfekt med, at der i næste uge skal blie mindre godt vejr, for da bliver der pludseligt meget at se til igen. Mere om det næste gang, hvor der måske også vil blive lejlighed til at forklare den dybereliggende sammenhæng mellem Portugal og somaliske bådflygtninge...
torsdag den 19. marts 2009
Min fætters avenue i Bryssel...
På vej til Bryssel for efterhånden lidt over 1½ måned siden, drog min far, mor og jeg lige en smut forbi Holland (eller Nederlandene, som jeg af Udenrigsministeriet er blevet dikteret at kalde stedet) for at besøge lidt familie. Min onkel fortalte mig, at Bryssel rent faktisk havde en avenue opkaldt efter min fætter (eller noget), Avenue Louis Lepoutre hedder den, og han spurgte mig da for sjov, om jeg, nu hvor jeg skulle til Bryssel, ikke kunne smutte forbi og 'snuppe' et skilt med adressen på, som han kunne få. Naturligvis onkel, sådan er jeg, især i den by, hvor jeg skal repræsentere Danmark og værne om det danske diplomati... not! Men på den anden side, man lader sig jo ikke stå tilbage for en lille udfordring....

I forbindelse med min mission fandt jeg ud af to ting; 1) at Avenue Louis Lepoutre faktisk er en meget hyggelig avenue med flere hyggelige caféer og restauranter og lignende, og som tager sig særligt godt ud i solskinsvejr; og 2) at avenue'en ikke alene leder mine tanker hen på mine familiære relationer i Nederlandene, men også hen til spansktimerne i gymnasiet og min tid i Latinamerika, hvor jeg ved et par lejligheder gik mulighed for at stifte bekendskab med den argentinske forfatter, Julio Cortázar.

Hvordan det? Jo, der stod såmænd en statuette af manden for enden af Avenue Louis Lepoutre. Jeg undrede mig naturligvis over, hvorfor han stod dér, og hvad han havde med min fætter at gøre. Der viser sig ved nærmere efterforskning ikke at være nogen sammenhæng mellem de to personer, men at årsagen til Julio Cortázars tilstedeværelse er, at han tilfældigvis er født i Bryssel tilbage i 1914.

Anyways, Julio Cortázar er rimeligt kendt i Latinamerika, så hvis man er til den slags mennesker, kan man læse mere om ham her, samt høre og se mere om ham her.
I forbindelse med min mission fandt jeg ud af to ting; 1) at Avenue Louis Lepoutre faktisk er en meget hyggelig avenue med flere hyggelige caféer og restauranter og lignende, og som tager sig særligt godt ud i solskinsvejr; og 2) at avenue'en ikke alene leder mine tanker hen på mine familiære relationer i Nederlandene, men også hen til spansktimerne i gymnasiet og min tid i Latinamerika, hvor jeg ved et par lejligheder gik mulighed for at stifte bekendskab med den argentinske forfatter, Julio Cortázar.
Hvordan det? Jo, der stod såmænd en statuette af manden for enden af Avenue Louis Lepoutre. Jeg undrede mig naturligvis over, hvorfor han stod dér, og hvad han havde med min fætter at gøre. Der viser sig ved nærmere efterforskning ikke at være nogen sammenhæng mellem de to personer, men at årsagen til Julio Cortázars tilstedeværelse er, at han tilfældigvis er født i Bryssel tilbage i 1914.
Anyways, Julio Cortázar er rimeligt kendt i Latinamerika, så hvis man er til den slags mennesker, kan man læse mere om ham her, samt høre og se mere om ham her.
søndag den 8. marts 2009
Museum Night Fever
Et super koncept: 14 museer i Bruxelles holder åben til midnat med symposier, koncerter, rundvisninger og udskænkning, efterfulgt af et brag af en fest i det store museum Bozar's kælderrum. Alt sammen for kun 10 euro. På den måde fik jeg i går aftes besøgt 5 af byens museer (...altså, man kunne ikke nå dem alle!), deriblandt krigsmuseet, et veteranbilsmuseum og et bymuseum. Det bedste var imidlertid en udstilling af Robert Capas fotografier fra diverse brændpunkter; fra den spanske borgerkrig i 30'erne, over etableringen af staten Israel i 1948 til slaget ved Dien Bien Puh i Vietnam i 1954. Super fed udstilling, som fik en til at ønske, at man var fotograf. Paradoksalt nok har jeg ingen billeder derfra! Nederfor er imidlertid billeder fra Halleport (en gammel byport).....
...Veteranbilsmuseet.....
Nå, men jeg var naturligvis ikke afsted på museumsrundfart alene. Tvært imod var vi en mindre gruppe at tidligere Erasmus studerende fra Barcelona, som var mødtes, hvem foruden mig var Arletta og Anke, som begge bor i Bruxelles, samt Jutta og Petra, som var på besøg fra henholdsvis Finland og Slovenien (og så to ekstra, jeg ikke kendte). Vi mødtes først, tog ud for at spise og opdaterede hinanden på, hvad der var sket i vores liv siden sidst, samt snakkede løst om den søde tid i Barcelona (o.m.g. I miss that place!). Billedet viser hele den samlede flok.
søndag den 1. marts 2009
Status: One month down, five to go....
Ja, nu har jeg jo faktisk opholdt mig i Bryssel i en måned allerede. Tiden er gået maks stærkt, men jeg tænkte, at det lige er tid til at stoppe op og gøre status over, hvad der set og sket for mig indtil videre, så I kan få et lidt bedre indtryk heraf.
Den primære årsag til, at tiden er gået stærk, er naturligvis arbejdet på repræsentationen. Området for retlige og indre anliggender, som jeg arbejder inden for, er meget stort og omfattende, og selvom den danske afdeling herinden for har fået tildelt en ekstra praktikant (Rebekka er min praktikant kollega) som følge af den enorme stres, der åbenbart har været under det franske formandskab i sidste semester, så er der stadig rigtigt meget at lave. Naturligvis har der her den første måned været tale om en lang opstartsproces, hvor jeg har skullet lære, hvordan alting fungerer osv., men eftersom man mere eller mindre er blevet kastet hovedkulds ud i det, så er der stadig en lang række ting, som jeg ikke forstår, ikke kender til, ellers som generelt bare skaber forvirring. Men med lidt tiltro til "learning-by-doing"-arbejdsmetoden, så skal der ikke gå længe, før jeg er helt oppe i gear, håber jeg.
Som tidligere nævnt, så består min arbejdsopgave basalt set i at gå til møder i Rådet for derefter at rapportere hjem til enten integrationsministeriet eller justitsministeriet, afhængigt af, hvilket område det drejer sig om. Imidlertid betyder den specielle danske beslutningsprocedure på spørgsmål inden for retlige og indre anliggender (stort set alle emner inden for retlige og indre anliggender er underlagt det danske forbehold) - hvilken tilsiger, at Folketinget skal give mandat til den danske holdning i Rådet - at vi som oftest skal arbejde forud for den eksisterende dagsorden, for overhovedet at kunne have noget at sige i relation til de beslutninger, der skal træffes. Med andre ord skal der arbejdes en hel del i korridorerne; hvad vil komme på programmet til næste møde, hvad vil være holdningen være hos de øvrige medlemslande og hvad vil ikke mindst den danske holdning sansynligvis være, når en potentiel sag potentielt kommer på dagsordenen. Det kan lyde lidt hypotetisk, og det er det også, men ikke desto mindre er det vilkårene, når man skal arbejde et dansk forbehold som hæmsko (endnu en god grund til at få de forbehold fjernet!!).
Rent socialt trives jeg ganske fint også. Idet der er ca. 60 danske praktikantstillinger i Bryssel, hvoraf de 11 er på den danske repræsentation, foregår langt det meste af socialiseringen blandt andre danskere. Man kan sige, at det er lidet kulinarisk, når man nu befinder sig i et andet land osv., men jeg har hele tiden været bevidst om, at der er tale om en lille danskerenklave hernede, så jeg har det helt fint med det. Og når de næsten allesammen er super søde, er det jo ikke noget større problem, at de fleste af dem er københavnere og læser på RUC.... Der er dog én ting, der efterhånden irriterer mig grænseløst: det er dem, der igen og igen kommenterer måden, hvorpå man siger ting tilnærmelsesvis forskelligt. Skoleeksemplet er udtalen af ugedagen "onsdag". Jeg er f.... godt klar over, hvor jeg kommer fra og at ting udtales forskelligt. Det kaldes dialekt, eller what ever, og du ved jo udemærket godt hvad jeg mener, så drop det nu bare. Det er ligegyldig, intetsigende og mest af alt trættende (ps. kritikken gælder begge sider af Bæltet: drop det!).....
Nå, men som de fleste af jer ved, så foregår socialisering på dansk ved at man drikker sig en ordentlig kæp i øret og begynder at konversere med hinanden over et gjallende "skål". Denne socialisringsproces er blevet godt og grundigt insitutionaliseret hernede i Bryssel i form af mødepligt til fredagsbar på et usselt sted ved navn Grapevine. Her er øllene dyre, pladsen trang og tjenerne ubehøvlede, så derfor er det naturligvis vores faste mødested (hmm). Men vi hygger os jo. Ja, det gør vi da.... Derudover bliver der holdt fester og lignende, Djøf afholder sågar arrangementer hernede også, og i morgen har vi fået den lokale sportsbar til at vise Brøndby vs. FCK (yes yes, alt for at føle sig hjemme), så det er jo alle tiders.
Den primære årsag til, at tiden er gået stærk, er naturligvis arbejdet på repræsentationen. Området for retlige og indre anliggender, som jeg arbejder inden for, er meget stort og omfattende, og selvom den danske afdeling herinden for har fået tildelt en ekstra praktikant (Rebekka er min praktikant kollega) som følge af den enorme stres, der åbenbart har været under det franske formandskab i sidste semester, så er der stadig rigtigt meget at lave. Naturligvis har der her den første måned været tale om en lang opstartsproces, hvor jeg har skullet lære, hvordan alting fungerer osv., men eftersom man mere eller mindre er blevet kastet hovedkulds ud i det, så er der stadig en lang række ting, som jeg ikke forstår, ikke kender til, ellers som generelt bare skaber forvirring. Men med lidt tiltro til "learning-by-doing"-arbejdsmetoden, så skal der ikke gå længe, før jeg er helt oppe i gear, håber jeg.
Som tidligere nævnt, så består min arbejdsopgave basalt set i at gå til møder i Rådet for derefter at rapportere hjem til enten integrationsministeriet eller justitsministeriet, afhængigt af, hvilket område det drejer sig om. Imidlertid betyder den specielle danske beslutningsprocedure på spørgsmål inden for retlige og indre anliggender (stort set alle emner inden for retlige og indre anliggender er underlagt det danske forbehold) - hvilken tilsiger, at Folketinget skal give mandat til den danske holdning i Rådet - at vi som oftest skal arbejde forud for den eksisterende dagsorden, for overhovedet at kunne have noget at sige i relation til de beslutninger, der skal træffes. Med andre ord skal der arbejdes en hel del i korridorerne; hvad vil komme på programmet til næste møde, hvad vil være holdningen være hos de øvrige medlemslande og hvad vil ikke mindst den danske holdning sansynligvis være, når en potentiel sag potentielt kommer på dagsordenen. Det kan lyde lidt hypotetisk, og det er det også, men ikke desto mindre er det vilkårene, når man skal arbejde et dansk forbehold som hæmsko (endnu en god grund til at få de forbehold fjernet!!).
Rent socialt trives jeg ganske fint også. Idet der er ca. 60 danske praktikantstillinger i Bryssel, hvoraf de 11 er på den danske repræsentation, foregår langt det meste af socialiseringen blandt andre danskere. Man kan sige, at det er lidet kulinarisk, når man nu befinder sig i et andet land osv., men jeg har hele tiden været bevidst om, at der er tale om en lille danskerenklave hernede, så jeg har det helt fint med det. Og når de næsten allesammen er super søde, er det jo ikke noget større problem, at de fleste af dem er københavnere og læser på RUC.... Der er dog én ting, der efterhånden irriterer mig grænseløst: det er dem, der igen og igen kommenterer måden, hvorpå man siger ting tilnærmelsesvis forskelligt. Skoleeksemplet er udtalen af ugedagen "onsdag". Jeg er f.... godt klar over, hvor jeg kommer fra og at ting udtales forskelligt. Det kaldes dialekt, eller what ever, og du ved jo udemærket godt hvad jeg mener, så drop det nu bare. Det er ligegyldig, intetsigende og mest af alt trættende (ps. kritikken gælder begge sider af Bæltet: drop det!).....
Nå, men som de fleste af jer ved, så foregår socialisering på dansk ved at man drikker sig en ordentlig kæp i øret og begynder at konversere med hinanden over et gjallende "skål". Denne socialisringsproces er blevet godt og grundigt insitutionaliseret hernede i Bryssel i form af mødepligt til fredagsbar på et usselt sted ved navn Grapevine. Her er øllene dyre, pladsen trang og tjenerne ubehøvlede, så derfor er det naturligvis vores faste mødested (hmm). Men vi hygger os jo. Ja, det gør vi da.... Derudover bliver der holdt fester og lignende, Djøf afholder sågar arrangementer hernede også, og i morgen har vi fået den lokale sportsbar til at vise Brøndby vs. FCK (yes yes, alt for at føle sig hjemme), så det er jo alle tiders.
Tur til Gent
I går, lørdag den 28. fabruar, drog Christian, Magnus, Lovisa og jeg på en lille endagstur til Gent. Gent er en lille hyggelig by, der ligger ca. 25 minutters togtur fra Bryssel og som ligger centralt placeret i Flanderen, med ca. lige lang afstand til de tre andre hovedbyer i regionen; Brügge, Antwerpen og Bryssel.
Byen var hyggelig og vejret var for en gangs skyld på vores side, så det var en alle tiders tur. Her er nogle billeder fra turen....

Det første der mødte os efter togturen var et absolut hav af cykler, hvilket umiddelbart videner om to ting, der kendetegner Gent: byen ligger i Flanderen, den nederlandsk-talende del af Belgien, hvis kulturelle forankring på rigtigt mange områder ligger sig tæt på af den nederlandske - således også cykel-kulturen; derudover er byen en stor studieby, hvor ca. 30 % af de 235.000 indbyggere er studerende....

Her er et billede af de tre, jeg var på tur med, stående foran byens Domkirke. Fra venstre er er det Lovisa, Magnus (ham, jeg bor med) og Christian. Sammen repræsenterer de storkapitalens værste hobbyister, idet de er i praktik hos henholdsvis International Road Transport Union, Dansk Transport og Logistik, og Dansk Erhverv. En rigtig "Liberal Alliance" skal jeg lige love for, men om de ville betale for min transport eller forplejning på turen?: "no way in hell"! De mente ikke, det nødvendigvis ville fremme deres interesser.........

Jeps, dette er en af Gents hyggeligere steder. Det svarer lidt til "Åen" i Århus, bare lidt større (og med billigere øl!). Og vi var naturligvis også på bådtur, hvilket dog var gabende kedeligt.

Byen har også en gammel Middelalderborg, som vi var inde og se. Very nice, og fra toppen var der en god udsigt over hele byen....
Byen var hyggelig og vejret var for en gangs skyld på vores side, så det var en alle tiders tur. Her er nogle billeder fra turen....
Det første der mødte os efter togturen var et absolut hav af cykler, hvilket umiddelbart videner om to ting, der kendetegner Gent: byen ligger i Flanderen, den nederlandsk-talende del af Belgien, hvis kulturelle forankring på rigtigt mange områder ligger sig tæt på af den nederlandske - således også cykel-kulturen; derudover er byen en stor studieby, hvor ca. 30 % af de 235.000 indbyggere er studerende....
Her er et billede af de tre, jeg var på tur med, stående foran byens Domkirke. Fra venstre er er det Lovisa, Magnus (ham, jeg bor med) og Christian. Sammen repræsenterer de storkapitalens værste hobbyister, idet de er i praktik hos henholdsvis International Road Transport Union, Dansk Transport og Logistik, og Dansk Erhverv. En rigtig "Liberal Alliance" skal jeg lige love for, men om de ville betale for min transport eller forplejning på turen?: "no way in hell"! De mente ikke, det nødvendigvis ville fremme deres interesser.........
Jeps, dette er en af Gents hyggeligere steder. Det svarer lidt til "Åen" i Århus, bare lidt større (og med billigere øl!). Og vi var naturligvis også på bådtur, hvilket dog var gabende kedeligt.
Byen har også en gammel Middelalderborg, som vi var inde og se. Very nice, og fra toppen var der en god udsigt over hele byen....
Abonner på:
Opslag (Atom)
